Johannes Carsten Hauch

författare, professor. Blev 81 år.

Far:		Frederik Hauch
Mor:		Karen Tank (1764 - 1802)

Född: 12-05-1790 Fredrikshald

Död: 04-03-1872 Rom

Familj med Frederikke Elisabeth Bruun Juul (1811 - 1896)

Vigsel: 18-02-1829

Noteringar

1808 student, 1820 mag.phil, 1821 dr.phil, 1827 lektor Sorö, 1846 professor Kiel
Carsten Hauch er født i Frederikshald og opvokset i Bergen. Han kom til København i 1803 og blev dr. i zoologi i 1821. På en studierejse i Frankrig måtte hans ene fod amputeres, og han blev ramt af en dyb depression. Han kom dog over det, opholdt sig 1826 blandt kunstnerne i Rom, og blev ved sin hjemkomst ansat som lektor i fysik og zoologi ved Sorö Akademi (1827-46).
Carsten Hauch må ikke forveksles med farbroderen overhofmarskal Adam Wilhelm Hauch, hvis samling av fysiske instrumenter 1827 kom til akademiet og nu findes i bygningen Vænget i akademihaven. Carsten Hauch benyttede i sin undervisning samlingen, som da var opstillet i akademiets beletage, og han fik i kælderen indrettet et kemilaboratorium.
I 1846 blev han professor i nordisk sprog og litteratur i Kiel, men flygtede ved oprøret i 1848 og efterfulgte i 1851 Oehlenschläger som professor i æstetik i København. Han tog sin afsked i 1871 og rejste til Rom hvor han døde og blev begravet på den protestantiske kirkegård.
Hauch var optaget af romantikken fra sin ungdom. han skrev for teatret uden større succes, mens hans romaner i historisk ramme, skrevet i Sorø-årene, blev meget læst, bl.a. "En polsk Familie" (1839). Fra tiden i Sorø er desuden "Lyriske Digte" (1842), der også rummer de digte der er indeholdt i romanerne.
Hauch boede med sin kone Frederikke (kaldet Rinna) i Storgade, i et 1902 nedrevet hus, som nabo til det nuværende amtsmuseum. Ægteskabet skyldtes Hauchs nære venskab med Oehlenschläger, hos hvem han først traf Rinna, der var veninde med Oehlenschägers datter Charlotte.
I adademihaven nær friluftscenen stør Vilhelm Bissens buste af Hauch, (oprindelig udformet af H.V. Bissen, opstillet 1921) hvor de kommende studenter aftenen før deres translokation, under skolens afskedsfest, samles og synger danske sommersange. Både her og i kirken dagen efter synges Hauchs "Jeg ved et sted, som jeg har elsket længe", skrevet til akademisternes afsked 1845. Sangens første vers benyttes af Soransk Samfund, de gamle elevers forening, som indledning ved deres møder.
Jeg ved et Sted, som jeg har elsket længe,
dets Navn skal aldrig i mit Hjerte dø,
der leger Fisken mellem Blomsterenge,
der synger Droslen ved den stille Sø;
der glider Baaden langsomt under Landet,
mens Bølgen sukker under Aarens Slag;
den ranke Hjort sig spejler der i Vandet,
når Månens Skin forvandler Nat til Dag.
Det nordligste af alumnatshusene ved Store Plads er opkaldt efter Hauch, og en forgyldt broncestatuette af ham, udført ar billedhuggeren Jeanne Grut, står over indgangsdøren.

<< Startsida

Skapad av MinSläkt 3.2, Programmet tillhör: Bengt Eschricht