Peder Rugaard
brännvinsbrännare. Blev högst 71 år.
| Far: | Anders Hansen Rugaard (1722 - 1790) | |||
|---|---|---|---|---|
| Mor: | Anne Hvalsteen (1727 - 1805) | |||
| Född: | 1758 Slangerup | |
|---|---|---|
| Död: | 1829 |
Familj med Anne Cathrine Lindback (1781 - )
| Noteringar |
|---|
| Peder Rugaard købte Hedekroen <../../../arbejdsstof/kroer/andre/Roskildehvile.htm> i 1804. I 1819, mageskiftede han den med gæstgiveriet Postgaarden i Ringsted, hvis ejer Jens Dahl Ahrentzen nu forlangte at se bevillingen. Rugaard havde imidlertid ingen, men kunne oplyse, at der havde været drevet krovirksomhed med overnatning på dette sted i mange år. Den nye køber lod sig ikke nøje med den forklaring og skrev derfor en ansøgning til Kongen, som via amtmanden bad borgmesteren i Roskilde om en forklaring. Borgmesteren svarede den 1. april 1819, at ham bekendt eksisterede der intet privilegium til at drive gæstgiveri for Roskildehvile, som kroen nu hed (stavet i eet ord). Borgmesteren kunne dog tilføje, at de skiftende ejere alle havde fået borgerskab med tilladelse til at brænde brændevin og at holde værtshus for rejsende. Borgmesteren oplyste endvidere, at "stedet altid har været besøgt af bønder på deres rejse til og fra København og at der hverken i eller ved Roskilde var så bekvemt et bedested for bønder med hensyn til at få kreaturer og vogne husede”. Enden på det blev, at Ahrentzen fik den ønskede kgl. bevilling. I løbet af et års tid gik han imidlertid fallit, idet han ikke kunne klare de økonomiske forpligtelser til Rugaard, som derfor måtte tage kroen tilbage. Belært af Ahrentzens bevillingsvanskeligheder søgte og fik Rugaard kgl. bevilling den 20. maj 1820. Rugaard stammede fra en velstående Slangerupfamilie og havde der selv tjent godt på brændevinsbrænding, som han fortsatte med i Roskilde, hvor han nok var den største brændevinsbrænder og endnu 1825 havde han brænderi i Slangerup. Årene 1805-6 byggede han Roskildes største hollandske vindmølle <../../../gader/Hersegade/moelle/moelle.htm> i den sydvestlige ende af Hersegade <../../../gader/Hersegade/moelle/moelle.htm>. Desuden ejede Rugaard al jorden syd for Hersegades mølle, hvor baneterrænet er nu, samt jorden fra møllen hen til Frue Kirke og ned til Læderstræde. Han døde 1829 og Roskildehvile blev drevet videre af sønnen Lauritz <Roskildehvile2.htm>, som fik privilegium 1830. I 1834 var kroen forpagtet til Ole Hansen, medens han selv tog sig af landbruget. Rugaards døtre blev gift ind i de ledende Roskildefamilier Kornerup og Brønniche <../../../1800/enkeltaar/1800-1849/1822.htm>. |
<< Startsida
Skapad av MinSläkt 3.2, Programmet tillhör: Bengt Eschricht