 |
Laurids Schröder
köpman Maribo, kapten, R*.
Familj med Juliane Schröder (1816 - 1882)
| Noteringar |
|---|
Lauritz Schrøder, som grundlagde Lolland-Falsters Stiftsmuseum, hjalp til i moderens skedne købmandsbutik i Helsingør, inden han rejste til Maribo og blev byens matador.
HAN VAR MARIBOS MADS SKJERN
Lolland-Falsters Stiftsmuseum i Maribo blev grundlagt
for 125 år siden
Her er "grundstenene" til Lolland-Falsters Stiftsmuseum i Maribo.
For 125 år siden forærede Maribos førende købmand Lauritz Schrøder stendolken, stenøksen og 455 andre kulturhistoriske genstande til det, der senere skulle blive museet.
Schrøder havde i en menneskealder været samler, først af brevsegl og frimærker, senere af oldtidsfund og antikviteter, og købmandsgårdens stuer på torvet var efterhånden fyldt med samler-objekter.
Overalt var der stenøkser, stendolke, mejsler, pilespidser, spyd og antikviteter. Selv sjældne fund fra det gamle Maribo Kloster indgik i samlingen i det velhavende hjem med de smukt dekorerede lofter og fine tapeter.
De første stiftsmuseer
Samtidig var de første stiftsmuseer blevet indviet. Stiftsmuseerne i Ribe, Odense, Århus, Viborg, Aalborg og Randers åbnede, og den historisk interesserede Lauritz Schrøder var sandsynligvis blevet inspireret af de nye arkæologiske og antikvariske samlinger i provinsen.
I hvert fald bankede han en dag i 1879 på rådhusets dør: Måtte han - på visse betingelser - skænke byen sin enestående samling af oldsager og antikviteter?Det vides ikke, hvilke betingelser Lauritz Schrøder stillede. Sagsakterne fra dengang eksisterer ikke længere, men sandsynligvis har købmanden krævet, at hans enestående samling skulle være tilgængelig for byens borgere. Schrøder, der også var kaptajn i Maribos brandkorps og borgervæbning, var en højt respekteret borger, som aktivt tog del i byens liv, og der er ingen tvivl om, at hans store ønske var, at Maribo skulle have et museum.
Maribos matador
Han var flyttet til byen i 1843, da han forlod moderens beskedne købmandsbutik i fødebyen Helsingør for at overtage købmand P.K. Sideniusþ forretning på hjørnet af Torvet og Østergade. Og i 1845 giftede han sig med Sideniusþ enke, Juliane.Schrøders imponerende købmandsgård på hjørnet af Østergade og Torvet:
I dag har Sparekassen Lolland til huse i fløjen, der vender ud mod Torvet.
Østergade-fløjen blev revet ned i 1968.
Men den gamle købmandsgård blev hurtigt for lille for den initiativrige købmand med de store fremtidsplaner. Derfor opførte Schrøder i 1856 en ny imponerende to etagers ejendom ud mod Østergade, og i 1868 byggede han også en ny fløj på Torvet.
Købmandsgården fremstod nu som et stormagasin med kolonialvarer, delikatesser, tobak, galanteri, legetøj, papir, farver og tapeter, og ved siden af drev Schrøder en chokoladefabrik, et savskæreri og en hørfabrik.
Tilflytteren fra Helsingør var blevet Maribos matador.
Grundlæggelsen
Men alligevel havde den initiativrige købmand siden sin ankomst til byen i 1843 også haft tid til at samle på oldsager og antikviteter, og nu skulle bystyret tage stilling til, om byen ville overtage hans unikke samling. Schrøders købmandsgård var fyldt med kulturhistoriske genstande:
Her er købmanden foreviget under et selskab i de overdådige stuer. Han ses yderst til højre.
Busten af Schrøder til venstre er i dag udstillet på Stiftsmuseet.
Den 13. august 1879 sagde byrådet ja tak til Schrøders kulturhistoriske gave.
100 kr. blev bevilget til indkøb af skabe, så samlingen kunne opbevares på rådhuset.
Fundamentet til Lolland-Falsters Stiftsmuseum var lagt.
Samlingen blev i første omgang udstillet på rådhuset under navnet Mariebo Antiqvitetssamling. Udstillingen åbnede i sommeren 1880, hvor der var adgang for publikum hver søndag mellem kl. 2 og 3, og den lokale avis jublede over, at Maribo nu havde andet end domkirken at fremvise for de rejsende.
Samlingen udvides
Schrøder var naturligvis med i samlingens bestyrelse, og lige fra starten var det hans ønske, at hans i forvejen store samling skulle udvides. Derfor indlemmede han Maribos gamle faner og flere håndværkerlavs-genstande i samlingen. Og desuden opfordrede han landsdelens befolkning til at bidrage med gaver af kulturhistorisk værdi.
Resultatet var, at en broget blanding af oldsager og gamle våben, mønter, pengesedler, bøger, uniformsdele, navneklude og bondekultur-effekter strømmede ind til rådhuset. Selv ryghvirvlen af en hval blev afleveret til samlingen, og i 1884 var samlingen blevet så stor, at nogle af gaverne måtte anbringes i rådhusets kælder.
Noget måtte gøres for at løse pladsproblemerne i Mariebo Antiqvitetssamling.
Pengeindsamling
Den selvejende institution Lolland-Falsters Stiftsmuseum blev stiftet med Schrøder som sekretær, og bestyrelsen begyndte at samle penge ind til et selvstændigt museum.
Kammerherre Jørgen Wichfeld fra Engestofte, lensgreve Adam W. Knuth fra Knuthenborg og lensbaron Otto Ditlev Rosenørn-Lehn fra Orebygaard, som alle tre var dybt engageret i museumsplanerne, bidrog med store pengebeløb.
Og en kirkekoncert i Maribo Domkirke til fordel for byggefonden indbragte 193 kr. og 92 øre.
I 1885 var der indkommet 13.612 kr., og byggegrunden ved jernbanen kunne erhverves.
Men opførelsen af museet trak ud. I 1888 var der "kun" indsamlet 29.000 kr. af de 66.000 kr., som museet kostede, og lensgreve Adam W. Knuth måtte træde til som redningsmand og betale det resterende beløb, så byggeriet kunne gå i gang.
Drømmen går i opfyldelse
Den 10. januar 1889 blev grundstens-nedlæggelsen foretaget, og den 29. oktober 1890 gik Lauritz Schrøders drøm endelig i opfyldelse:
Museet, som han havde grundlagt i 1879, blev indviet, og samlingen på rådhuset fandt omsider sin rette plads i den nye monumentale bygning ved jernbanen.
Schrøders samling, som ved grundlæggelsen bestod af 457 genstande, var nu vokset til 3.500, og det skyldtes ikke mindst, at samlingen i 1885 var blevet udvidet med en stor naturhistorisk samling, som havde tilhørt krigssekretær F. Friis, Lille Købelevgaard ved Nakskov.
Som tak for sin store indsats for Maribo blev Lauritz Schrøder udnævnt til Ridder af Dannebrog.
Han døde i 1903, 83 år gammel, men hans sjæl lever stadig i den store museumsbygning, hvor han fra 1895 til sin død var formand for museets bestyrelse.
Knud Erik Tagmose |
|
|