Carl Ludvig Henrich Flindt

Flindt, Carl Ludvig Henrik, 1792-1856, Officer, er født i Ottensen 28. Maj 1792 og en Søn af daværende Ritmester, senere Oberst, Kavalleriinspektør og Kammerherre, Henrik August F. (f. 1756 d. 1826) og dennes 1. Hustru, Charlotte Amalie f. Baronesse Knuth (f. 1761 d. 1824). Han blev Frikorporal ved Husarregimentet 1805, Kornet 1808 efter ved Danske Militærinstitut at have taget en glimrende Examen, for hvilken Frederik VI tildelte ham Sølvmedaillen, Sekondlieutenant 1809, Premierlieutenant 1813. Indtraadt i Geleddet hævdede F. det Ry, han havde vundet paa Uddannelsesskolen. Ved Stormen paa Stralsund i 1809 og senere under Felttoget i 1813 viste han sig som en fremtrædende dygtig og kjæk Rytterofficer, og i sit 21. Aar var han hædret saa vel med Danebrogsordenens Ridderkors som med Sølvkorset -- et vist enestaaende Særsyn. 1816 blev han Ritmester ved Prins Ferdinands Dragoner og var fra 1819-33 Forstander for Regimentets Exercerskole. I denne Stilling satte han vel med nogen Ensidighed, men tillige med stor Dygtighed alt ind paa Enkeltmandsuddannelsen, paa at gjøre den enkelte Rytter saa fortrolig med sit Vaaben og sin Hest som muligt, og da hans Ideer godkjendtes ved Kavalleriinstruktionen af 1829, der efter Kongens Befaling væsentlig var udarbejdet af ham, fik hans Virksomhed en stor og blivende Betydning for det danske Rytteri, hvis høje Standpunkt i den omhandlede Retning i Forvejen turde være uomtvistelig. 1834 blev F. Major, 1842 Oberstlieutenant og Chef for 4. Dragonregiment, men 1844 forsat i samme Egenskab til 2. Dragonregiment i Itzeho, 1847 Kommandør af Danebrog, 1848 Oberst. Ved Oprørets Udbrud blev han fængslet, da han ikke vilde udstede Revers om ikke at kæmpe imod Insurgenterne, og blev holdt i Fangenskab til hen paa Efteraaret, men ved Krigens Begyndelse i 1849 blev der givet ham en Kavalleribrigade i Ryes Korps; senere førte han dets Avantgarde, og da Rye gik til Fredericia, overtog F, Kommandoen over Korpset. Han gjorde god Fyldest i disse Stillinger, og da han i Slutningen af Aaret indstilles til Generalmajor, fremhæver Ministeren ham for Kongen som ±en udmærket Kavalleriofficer, der maa anses fortrinlig skikket til i paakommende Tilfælde at kommandere hele Kavalleriet». Denne overordnede Post overdroges ham ogsaa under Felttoget 1850, men han skuffede her Forventningerne, og den lidet virksomme Rolle, som det under hans direkte Befaling staaende Reservekavalleri spillede i Slaget ved Isted, blev i Regelen anført som Bevis for, at han ikke evnede at føre større Rytterstyrker. Efter Krigen blev han Kommandant i Sydslesvig og derefter Kommandør for 2. Kavalleribrigade og Pladskommandant i Slesvig. F. var en høj og imponerende Skikkelse, noget stiv og afmaalt i sine Bevægelser, Stræng i sine Fordringer til sig selv som til andre, men mild og overbærende i sin Dom og afholdt af alle, der kjendte ham nøjere. En dyb Melankoli formørkede hans sidste Leveaar. Han ægtede 9. Jan. 1820 sin Kusine Anna Sophie Caroline Flindt, f. 23. Okt. 1797 d. 3. Sept. 1854, Datter af efternævnte Generallieutenant Jacob F. Han døde i Slesvig 3. Marts 1856.