|
Harald Kiellerup
bokhållare Sorö, grosser, fabrikant.
Familj med Anna Margrethe (1873 - )
Noteringar |
Københavns Emailleværk - navneskilt (Sankt Jørgensbjerg sogn, Roskilde Museum) Den 9. febraur indleveret 1 stk. emailleskilt/navneskilt af Børge Jacobi, Lyngby. Navneskiltet var lavet af givers morfar, Harald Kiellerup, der ejede Københavns Emailleværk. I jun 1914 påbegyndte H. Kiellerup opførelsen af en ejendom Frederiksborgvej 80 - samme år flyttede han dertil med sin familie - sin kone Anne Margrethe (f. 1873), børnene Børge (f. 1899), Elna (f. 1901) og Carl Emil (f. 1904) samt H. Kiellerups ugifte søster Ragnhil (f. 1872). Navneskiltet, hvorpå alle navne med fødselsår kom aldrig op at hænge på ejendommen. .. Harald Kiellerup (1866-1940) var oprindeligt udlært boghandler og havde egen boghandel på Sølvtorvet i København. På et tidspunkt - giver mener omkring 1910 - fik han den ide at starte en emaillefabrik - i begyndelsen i en kælder på Vester Voldgade, København, senere flyttede den ud på Roskildevej - "lige over Valby bakke" - og endte til sidst i Ravnholm ved siden af Schous fabrikker. I 1938/39 blev emaillefabrikken solgt til Schous fabrikker (det der senere bliver SchouEpa), som en tid fortsatte emaillefabrikken. .. Københavns Emaillefabrik lavede lidt emailleskilte (reklameskilte) samt køkkentøj, men det var først og fremmest bilnummerplader, som Harald Kiellerup havde sikret sig eneleverance på, der blev tjent mange penge på. .. Harald Kiellerup - der stammede fra København - flyttede altså i november 1914 til Roskilde - til Frederiksborgvej 80. 1930-37 flyttede han til Frederiksborgvej 123 (Mielches hus), for endelig i 1937 at flytte til Skodsborg, for at være lidt nærmere på familien - en søn boede i Gentofte. .. Sønnen Carl Emil Kiellerup blev handelsuddannet og var de senere år direktør for fabrikken, fortsatte også som direktør efter at Schous fabrikker havde overtaget emaillefabrikken. Giver er søn af Elna Kiellerup. Københavns Emailleværk - navneskilt (Sankt Jørgensbjerg sogn, Roskilde Museum) Navneskilt .. emaille gul .. h.: 30 cm, br.: 20 cm .. Navneskilt - gulemailleret - med sort skrift (håndskrevet) står: "Anno 1914 i Juni Maaned har jeg Grosserer og Fabrikant H. Kiellerup af København paabegyndt Bygningen af denne Ejendom. Familien, som skal bebo den, bestaar af følgende Medlemmer Kiellerup, Harald, Grosserer * 22/12 1866 i Sorø " Anna Margrethe, Hustru * 18/3 1873 i " " Børge, Søn * 20/9 1899 i København " Elna, Datter * 6/2 1901 i " " Carl Emil, Søn * 15/9 1904 i Taastrup " Ragnhild min Søster * 8/2 1872 i Sorø I dette aar (1914) er vi flyttet fra Taastrup, hvor vi har boet i 12 aar - her til Sct. Jørgensbjerg Sogn hvor jeg har købt Haraldsborg Mølles Have, og desuden en bag denne beliggende Parcel af Klostermarken. Denne Plade er lavet paa den af mig tilhørende Fabrik Københavns Emailleværk i København Roskilde den 27 Juni 1914 H. Kiellerup" (Datering: 1914, gave fra Børge Jacobi, Granparken 81, 2800 Lyngby). Navneskiltet er lavet af givers morfar, Harald Kiellerup (1866-1940), der omkring 1910 startede Københavns Emailleværk - først i en kælder på Vester Voldgade, senere Tåstrup og Ravnholm, hvor den i 1938/39 blev købt og overtaget af Schous fabrikker.Familien flyttede i november 1914 til nyopført ejendom Frederiksborgvej (idag nr. 80A - grunden udstykket i flere parceller), hvor Kiellerup boede til 1930. 1930-37 boede familien Frederiksborgvej 123 (Mielches hus), hvorefter Kiellerup flyttede til Skodsborg for at være nærmere familie. Navneskiltet kom af uvisse grunde aldrig op at hænge på Frederikborgvej.Københavns Emaljeværk / Ravnholm Emaljeværk Denne fabrik blev etableret af den københavnske boghandler H. Kiellerup i 1911. Han importerede tyske emaljeplader som blev påmalet tekst og billeder og derefter brændt. I 1930 fik Kiellerup ideen til emaljenummerplader til biler, som han fik eneret på at producere. I den forbindelse oprettede han den første egentlige danske emaljeskiltefabrik i Valby. I 1934 flyttede fabrikken til Ravnholm i Lyngby. Hurtigt fik den økonomiske vanskeligheder og blev i 1936 overtaget af Schous Fabrikker i Ravnholm. Så sent som i 1960þerne producerede fabrikken en del advarsels- og orienteringsskilte. Da man ophørte med at anvende nummerplader i emalje i 1975, måtte fabrikken lukke. Dermed blev der ikke mere lavet emaljeskilte i Danmark. |
|
|