Peder Andersen Rugaard

Indledningen til denne artikel prydes af Dansk Skolemuseums logo, måske Danmarks mest kendte silhuet. Den viser ifølge museets hjemmeside degnen i Græse Peder Rugaard i dennes skolestue med tre skoledrenge. Beskrivelsen passer smukt med skolemuseets anvendelse, men skinnet bedrager. Silhuetten viser ikke nogen undervisningssituation, og der er ikke tale om tre vilkårlige elever, men om degnens sønner. Det er ikke nogen uvigtig pointe. For silhuetten er en del af et større portræt, som viser degnen, hans anden hustru og deres fælles børn.
Portrættet er udført af Franz Liborius Schmitz o. 1817-18 og udviser nogle bestemte stilelementer, som han ofte fulgte:
Husbond og hustru afbildes på hver sin side af børnene med front mod hinanden, og husbonden afbildes i en situation, som er karakteristisk for hans stilling. Hvis han var bager, ville han have et brød under armen, og en skipper ville bære en søkikkert som skipper Storm ovenfor. Børnenes rekvisitter - i hvert fald for de større børns vedkommende - viser ofte faderens bestemmelse med dem.
Vi kan altså se, at faderen er degn og skolelærer, at den ældste datter skal beskæftige sig med huslige sysler, og at sønnerne skal holdes til bogen. Det er sandsynligt, at sønnerne har gået i skole hos faderen, men det kan egentlig ikke læses af silhuetten. Ældste søn, Daniel Eiler Rugaard, kunne f.eks. lige så godt have gået i latinskole, hvis det ikke havde været, fordi han kun var 11-12 år, da portrættet blev fremstillet. Men faderens bestemmelse med ham blev opfyldt, for ogsa han blev lærer, endda seminarieuddannet.
Jeg ønsker ikke med denne beskrivelse at klandre Dansk Skolemuseum for dets anvendelse af silhuetten. Hensigten helliger absolut midlet i museets tilfælde. Mit ærinde er alene en påvisning af, at silhuetten faktisk indeholder flere og andre informationer end dem, som museet giver os.
Artiklen er første gang blevet trykt i Slægt & Data nr. 3, 2002