Georg Thomas Fenwick
sardinsk vicekonsul, skeppsklarerare.
| Far: | Charles Fenwick (1775 - 1832) | |||
|---|---|---|---|---|
| Mor: | Susanne Johanne Berner (1788 - 1871) | |||
| Född: | 07-10-1809 Helsingborg |
|---|
Familj med Melior Brown
| Vigsel: | 27-02-1835 Helsingör (Engelske menighed) |
|---|
Familj med Mathilde Renee Arland (1822 - )
| Vigsel: | 15-12-1849 Köpenhamn (Franska) |
|---|
| Barn: |
|---|
| Percival Fenwick (1851 - ) |
| Melior Mathilde Fenwick (1852 - ) |
| Susanna Frances Fenwick (1854 - ) |
| George Emile Fenwick (1857 - ) |
| Georg Fenwick (1858 - ) |
| Julia Sophie Fenwick (1860 - ) |
| Noteringar |
|---|
| 1850 Sophiegade, 1855 Strangade 10, Helsingör I 1812 fik englænderen Maning R. Wilson fæste paa ejendommen Claythorpe, og 9 aar senere (1821) overtog hans morbroder, Charles Fenwick, stedet og det er paa hans initiativ, at den ældste del af Claythorpe blev bygget, hvilket ogsaa forklarer det engelskklingende navn, der kan ses som en oversættelse af Lerbakke, hvilket er det lokale navn for bakken, som ejendommen er placeret paa. Da M. L. Søeborg i 1825 solgte gaarden Sølyst (den senere Nyrupgaard) fulgte Claythorpe med i salget. Køber var arvefæsteindehaveren, den engelske vicekonsul Charles Fenwick fra Helsingør. Denne familie ejede ejendommen frem til 1853, men boede tilsyneladende kun i perioder paa ejendommen selv. Familien havde allerede i 1794 fæstet et tidligere husmandssted lige overfor Claythorpe - paa den anden side af Nyrup Sø paa bakke som kaldtes Søbjerg. Stuehuset til denne ejendom, som Fenwick-familien kaldte "Fairyhill", blev i 1820 nyopført - ogsaa som piséhus. Claythorpe blev bl.a. udlejet til medlemmer af forskellige helsingoranske købmandsfamilier. Da Charles Fenwick døde i 1832, overtog hustruen herefter de to lystejendomme. Da ægteparrets søn, George Thomas Fenwick, i 1835 giftede sig med Melior, en datter af købmand Edward Brown fra Gurrehus, blev Claythorpe indrettet til det unge par. Det var Edward Brown der bekostede indretningen. I et brev til en bekendt beskriver han hvorledes han udstyrede huset med alt: "... from the chamberpot up to the silver articles", saaledes at det til sidst kom til at ligne et "dukkehus". Det unge par blev desuden udstyret med tjenestefolk, men dog kun to - et mandligt og et kvindeligt tyende. Fenwicks brødre forærede ham en bekvem vogn i bryllupsgave, men til den skulle der jo et par heste, saa Brown maatte tage med svigersønnen til Frederiksborg for at købe ham et par heste. I det hele taget fik det unge par megen hjælp fra Gurrehus, men Brown var da ogsaa glad for sin svigersøn. Det er sandsynligt, at den ældste af udlængerne stammer fra denne periode. Det er den vestre længe, som i 1838 blev beskrevet som 15 fag lang, 6 alen dyb, opført i bindingsværk med rørtag, og indrettet bl.a. til karlekammer, vognremise og stald. Det unge pars lykke varede dog kun kort. I 1837 tabte Edward Brown det meste af sin formue paa sine indiske handelsforbindelser, og han besluttede at udvandre til Australien. Sammen med familien Brown udvandrede ogsaa datteren og svigersønnen fra Claythorpe. George Fenwick vendte dog senere tilbage til Helsingør, hvor han senere blev kendt under navnet "Mr. Fenwick of Montebello", fordi han her levede et meget flot liv i 1850'erne. |
<< Startsida
Skapad av MinSläkt 3.2, Programmet tillhör: Bengt Eschricht